• FLSmidth vil fyre efter svage tal fra cementdivision

    ソース: BDK Finans / 09 11 2023 08:04:06   America/New_York

    Industrikoncernen FLSmidth har allerede nedbragt antallet af ansatte i sin cementdivision med 700 siden årets begyndelse, men det skal endnu længere ned. Det siger selskabets administrerende direktør, Mikko Keto, til Børsen i forbindelse med de kvartalsregnskab, der er offentliggjort torsdag. Her viser tallene, at cementforretningen omsatte for 1,3 milliarder kroner i tredje kvartal, hvilket kastede et driftsresultat af sig på 164 millioner kroner. Til gengæld faldt ordreindtaget med en fjerdedel, og det får nu selskabets ledelse til at reagere. - Med en ordrenedgang på 24 procent bliver der tale om en betydelig reduktion af ansatte. Vi opgiver ikke antallet, men vi planlægger det i dette øjeblik, og der vil blive eksekveret i indeværende kvartal, siger han til Børsen. Tidligere i år frasolgte FLSmidth en række aktiviteter i forbindelse med selskabets Pure Play Mining-strategi. Og analytikere spekulerer nu i, om cementforretningen også er på vej på fremmede hænder i lyset af den igangværende spareøvelse og af, at der ikke er de store synergier mellem mineudstyrs- og cementdivisionen. Mikko Keto fastholder dog over for Børsen, at der ikke er truffet beslutning om frasalg af cementbenet. Mineudstyrsforretningen stod i tredje kvartal for knap en fjerdedel af FLSmidths samlede omsætning. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/business/flsmidth-vil-fyre-efter-svage-tal-fra-cementdivision
シェアする